I byens befærdede og befæstede miljø kan det tit være et problem, at få plads til træerne. Der er sjældent plads til ordentlige udgravninger der tilgodeser træets langsigtede behov for rodudvikling. I dette tilfælde lykkedes det at skabe et fint kompromis, hvor der blev skabt en plantegrubbe på 5 m3, ved anvendelse af kassetter udfyldt med jord. Hullet blev efterfølgende dækket og belægningen reetableret, således at pladsen igen kunne anvendes, samtidig med træet kan vokse ubesværet. Optimalt skulle gruben have været større, men så var træet aldrig blevet plantet, og beboerne ville ikke have haft de mange kommende år med udsigten til denne fine søjlekirsebær.
I dag har vi gået på en af de opgaver som Jonas ser særligt meget frem til hvert år. Beskæringen af elletræs kransen i turegården. Træerne er tidligere topkappede og bliver hvert år holdt i samme højde.
Det er ikke noget man normalt ser gjort med rødel, men resultatet er fantastisk. Særligt sammen med Efeuen der får lov at dække stammerne.